Sund fællesfornuft

Tekst af Christina Harder www.fooddesign.dk   Som skoleelev, kan man mange gange lade sig påvirke af hvad andre mener om ens madpakke eller madkultur. Som klasse kan man virkelig gøre en forskel ved at gøre sund madpakken til et fællesskab, et mål for klassen. Når vi spiser bruger vi alle vores sanser. Det er ikke ligegyldigt hvem man er sammen med eller hvor man spiser sin mad. Inden smagen når op til hjernen lader den sig påvirke af rigtige mange ting. Først og fremmest lader vi os påvirke af følesansen, som er meget afgørende for hvordan smagsoplevelsen bliver. Når vi føler os  trygge og på sikker grund, vil oplevelsen blive bedre, har vi derimod oplevet en sur morgen eller en kedelig kommentar fra en ven eller veninde kan det påvirke resten af vores dag og hermed appetitten og smagsløgene. Synssansen har også en del at sige, det er ikke ligegyldigt hvordan maden præsenteres. Er maden lagt separat eller vælter det hele bare rundt i madkassen. Hvem har lyst til at spise fra en skraldespand?  Lugtesansen er meget vigtig men kommer faktisk ikke i første række, alligevel betyder lugtesansen en del. For de elever som har køleskabe i klassen, holder maden sig hygiejnisk frisk og bliver mere velsmagende. Høresansen spiller også ind - larm og uro påvirker dine sanser i mens du indtager din mad. Mange gange er det bare noget som skal overståes og ikke en nydelse. Find derfor et roligt sted at indtag din mad. Historie: En dag for længe siden i en lille by i Danmark, var der en dreng som hed Anton. Anton boede sammen med sin mor og far og vidste, at når, bare han spiste kartofler, fisk og grøntsager så ville han få store bøffer og blive sund... Han forstod ikke rigtig hvad ordet sund betød, men - det var noget godt, for de voksne sagde det. Anton har altid en sund og nærende madpakke med i skole. Madpakken indeholder; rugbrød, fisk, frugt, figen og grøntsager. Anton syntes det er en dejlig madpakke, er godt tilfreds og en glad skoledreng. Så en dag kom han hjem og sagde, "Jeg kan ikke li`, fisk, rugbrød og heller ikke grøntsager" Anton ville ikke fortælle hvorfor han pludselig ikke kunne li` det mere. Antons forældre taler med læreren og andre forældre og de taler om hvordan de kan løse problemet. www.foodforum.dk

Alt godt fra havet

Fisk og skaldyr bidrager med vigtige vitaminer og mineraler til kosten. Det er især D-vitamin, jod og selen, som vi ikke får ret meget af fra andre fødevarer. Desuden indeholder fisk de livsnødvendige omega-3 fedtsyrer – også kendt som fiskeolie. Omega-3 fedtsyrer findes også i nogle planteolier, frø og nødder. Der findes utallige fiskearter – da mængden af de sunde stoffer er forskellige fra art til art, er det godt at variere mellem dem.

Ernæringsmæssigt kan fisk inddeles i fede, halvfede og magre. De fede fisk er f.eks. laks, sild, makrel og ål, som har 8-35 g fedt pr. 100 g. Halvfede fisk, som f.eks. hornfisk, ørred og helleflynder, har 2-8 g fedt pr. 100 g. De magre har under 2 g fedt pr. 100 g – det er f.eks. torsk, tun, rødspætter og skrubber. De fleste skaldyr er også magre, ligesom rognen fra de fleste fisk kun har omkring 2 g fedt pr. 100 g.

Spiser man fisk og fiskepålæg i stedet for kød og kødpålæg kan der altså også spares kalorier.

Fisk og skaldyr kan være forurenet med dioxin og tungmetaller som kviksølv og bly. Derfor skal især børn, gravide og ammende ikke spise for mange rovfisk, da de skadelige stoffer ophobes i dem. Det drejer sig f.eks. om gedder, aborrer, helleflynder og tun.

Det anbefales at spise 200-300 g fisk om ugen. Det kan være som to hovedmåltider med fisk eller som et hovedmåltid og lidt næsten hver dag – som pålæg eller forret.Læs mere på foodforum.dk

For eksempel sådan her:

	Aftensmad tirsdag: Frokost lørdag:	Torske-bukse deller med bagte kartofler, ærtesalat og yoghurtdressing. Grædesalat med tun

	Ved frokost mandag: Ved frokost tirsdag: Aftensmad onsdag: Ved frokost torsdag: Ved frokost fredag: Som forret lørdag:	½ skive rugbrød med sild Sandwich med tunmousse Kogt torsk med kartofler, grønne bønner og sennepssauce ½ skive rugbrød med makrel 1 fiskefrikadelle Kongetun salat med kartofler

Kongetun salat med kartofler
Fisk kan tilberedes kogt, dampet, stegt, grillet, røget og marineret; hele, som steaks eller fileter, med eller uden skind. De kan også være bagt i butter- eller filodej, eller indpakket i bagepapir. De kan indgå i suppe, lasagne og salater, eller blive til frikadeller og terriner. Lægges hertil de mange forskellige fiskearter, giver det et hav af muligheder for at variere.
Frisk, veltilberedt fisk smager fantastisk, men ernæringsmæssigt er fisk fra fryseren lige så gode. Bryder man sig ikke om at få ben i munden, kan man vælge fileter.
Som pålæg kan fisk også varieres. Fiskekonserves tæller med, så hav makrel i tomat, tun i vand, torskerogn, kippers og lignende på lager.

Tips om fisk

•	Vælg fisk i sæson – der er de billigst og har bedst kvalitet, både ernærings- og smagsmæssigt
•	Spis forretter med fisk.
•	Lav salater med fisk – både som selvstændig ret og som pålægssalat.
•	Fileteres en hel fisk kan benene koges til fond/bouillon og ureelle stykker kan blive til fars.
•	Indfør mindst én fiskedag om ugen.

Rådet om fisk har sin egen hjemmeside,2gangeomugen.dk der kan du læse meget mere om fisk og finde masser af opskrifter.

Kilder:
foodforum.dk
altomkost.dk,
Fødevarestyrelsen